Brød med garanti og holdning

Vi er medlem af Københavns Bagerlaug.

Dette er din garanti for et godt og velsmagende produkt, – hver gang du handler.
Skiltet er din garanti for uddannet bageripersonale.

Vi er nemlig stolte af at være med til at videreføre det gode håndværk, læs mere på – kbh-bagerlaug.dk

Hos Johns Kagehus har vi en holdning til, at forbrugerne skal kunne købe brød af højeste kvalitet. Kvalitet for os betyder:

1. Alle vore brød bliver bagt med økologisk mel. Det gør vi for din sundheds skyld, fordi det er bedre for miljøet og fordi vi synes, det smager bedre.
2. Vores rugbrød bliver bagt med surdej. Når man skal bage brød med surdej, skal det langtidshæve. Til gengæld får man langt mere smag i brødet og bruger mindre fedt.
3. Vores brød bliver bagt i stenovn, hvilket giver en meget mere raffineret smag.
4. Vores rugbrød bliver bagt af 100% økologisk rug. Derfor kalder vi det 100% rugbrød. Læs mere om 100 % rugbrød her.

Hos Johns Kagehus går vi ikke på kompromis med kvaliteten. Desværre er branchen præget af alt for mange billige bake off- og supermarkedsløsninger. Vi tror på, at der er behov for et godt alternativ. Vi er ikke de billigste, men det skyldes, at vi lægger den nødvendige tid, energi og kreativitet i vore brød. Det giver nogle brød, som vi er meget stolte af.

Der kan hos Johns Kagehus købes bagermesterens færdige brødblandinger, så du kan bage din egne kvalitetsbrød derhjemme. Det er der rigtig mange, der benytter sig af. For dette initiativ blev vi omtalt i DR 2’s temalørdag “Det Daglige Brød”, der blev sendt 27. juni 2015. Programmet er desværre ikke tilgengængeligt på DR’s hjemmeside længere, men omtalen kan læses her.